Jeg fik min Servicehund Tyson en Australsk Kelpie i 2016, og var meget spændt på at få min egen hund.
Min første hund var en Grosser Münsterlænder tæve ved navn Freja, den var ikke ret gammel, da jeg så den første gang…. 5 mdr. tror jeg….. hvor jeg elskede den hund. Men Freja var desværre meget syg, og blev aflivet kun 9 mdr. gammel. Her bestod Hanne og Christian en svær prøve, for ikke længe efter fik jeg i stedet Tyson.
Jeg havde i ca. 2½ år ”lånt” bekendtes hunde, så det var ordentligt afprøvet, om det var sagen at få den hund. Men det blev så meget bedre end en almindelig hund, for denne hund kunne jeg tage med alle vegne. Tyson er også meget bevist om, hvordan jeg har det. Det giver sig udtryk i, et slik – puf – eller han simpelthen står på mit skød/bryst, alt efter om jeg sidder eller ligger ned. Tyson kan også mærke på vores ture i byen, når jeg er irritabel. Her gør han ALT galt, indtil jeg køler lidt ned, så går alting glat igen. Jeg er så heldig, at alle steder hvor jeg kommer, tages vi godt imod. Især REMA er meget glade for os. Bestyreren og resten af personalet, skal lige have en snak med os begge, inden vi kan fortsætte vores indkøbstur. Tyson bliver rost af alle som ser ham. Han kan med alle hunde, sure, reserveret, hidsige hunde det er lige meget. Det gør mit arbejde meget let i det frie rum, da jeg selv er meget udadvendt og gerne taler med menneske. Tyson har hjulpet mig med at komme ud – jeg har i flere år ikke kunne komme ud af døren pga. skizofreni, angst og kronisk migræne – jeg har haft skoliose, det er næsten væk i dag. Jeg kan cykle og løbe med ham, har tabt ca. 25 kg – og er medicin fri. Jeg er voksen og bor sammen med min mor pga. mit dårlige helbred.
Hele tiden har det været i min bevidsthed, at Hanne og Christian fra Servicehundeforeningen stod kun et telefonopkald væk. Klar til at hjælpe, hvis der var brug for det. Det har for mit vedkommen ikke været nødvendigt, da min mor altid har været der til at støtte mig.