Clara og Tjalfe
Jeg har kun haft min servicehund Tjalfe i halvanden måned, men han har allerede haft stor betydning for mit fysiske og psykiske funktionsniveau.
Tjalfe er en kæmpe hjælp i hverdagen. Især i det offentlige rum hvor bl.a. indkøb, offentlig transport eller en tur i biografen plejede at være svært for mig at gennemføre på egen hånd, da jeg har paranoid skizofreni og dagligt oplever angst og psykoser. Jeg har også diagnosen PTSD grundet en traumatisk barndom med fysisk og psykisk vold. Min PTSD kan uden varsel forårsage flashbacks, panikanfald og trigge min skizofreni i form af paranoia, høre- og synshallucinationer. Tjalfe fungerer som mit anker til virkeligheden og afleder mig fra disse psykotiske symptomer. Han er også virkelig god til at afbryde flashbacks, selvskade og vække mig fra mareridt. Alle omkring mig kan mærke, hvor stor gavn jeg har af den normale døgnrytme med tryghed, struktur og glæde, som han giver mig. Jeg plejede også i perioder at blive dybt depressiv og lide af OCD, tvangs- og selvmordstanker, men siden Tjalfes ankomst er det aftaget drastisk.
Endelig lider jeg af en funktionel lidelse, der lægeligt menes at være forårsaget af en overproduktion af stresshormon i min hjerne under min traumatiske opvækst. Når jeg bliver udsat for selv små mængder af stress, kan denne lidelse medføre kontroltab over min krop, uafhængigt af mine psykiske tilstand. Dette kommer især til udtryk i form af midlertidige lammelser, nedsat syns- og høreevne, motoriske-vanskeligheder, tale-vanskeligheder, ukontrollerbar rysten, voldsom svimmelhed (der ofte kulminerer i besvimelser), ufrivillige opkastninger mm. Tjalfe hjælper mig især ved lammelserne, hvor han udfører deep pressure touch ved at lægge sig på min krop, hvilket beroliger mit nervesystem. Han har allerede flere gange stoppet begyndende kramper i mine ben fra at udvikle sig til lammelser. Derudover advarer han mig, inden jeg besvimer, hvilket har gjort det mere sikkert for mig at færdes på egen hånd. Han fornemmer når mit blodtryk falder, så jeg kan nå at sætte mig ned og undgå at falde og slå hovedet. Hvis jeg alligevel besvimer vækker han mig, ved at slikke mig i ansigtet eller gø om hjælp. Ved synsnedsættelser holder han sig tæt til mig, så jeg ikke bliver bange. Hans kropssprog gør, at jeg bedre kan orientere mig, mens hans tilstedeværelse gør det tydeligt for folk omkring mig, at jeg har brug for plads og / eller hjælp. Han har på nuværende tidspunkt hjulpet mig hjem med toget og gennem indkøb, hvor jeg har været næsten blind, til trods for at han ikke er en trænet førerhund.
Jeg frygtede i mange år, at jeg aldrig ville blive i stand til at leve et normalt liv, da disse funktionsnedsættelser, især dem der følger med min funktionelle lidelse og PTSD, er så voldsomme, at de ikke vurderes til at kunne forbedres. Men nu kan jeg med Tjalfes hjælp se frem til at få nogle lidt mere normale 20’ere, med mindre behov for støtte og medicinsk behandling.