Servicehunde i Danmark
Servicehundeforeningen
hvad er Servicehunde ?
En servicehund er først og fremmest en hund, som har lært at det kan betale sig at samarbejde med sit menneske. Derfor er den modtagelig for at samarbejde. En servicehund er speciel trænet til at fungere som hjælper for mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser.
En servicehund er et levende hjælpemiddel med følelser, så selvom den har lært at samarbejde, kan den blive både forvirret og stresset, utryg og eller lignende. I disse tilstande vil den have vanskeligheder med at samarbejde.
Servicehunden udvikler sig livet igennem med de oplevelser, som den får. Derfor er det vigtigt, at den får så positive oplevelser, som overhovedet muligt. Derfor er vi også altid til rådighed for gode råd og vejledning.
En servicehunds indlærte færdigheder skal holdes ved lige og daglig træning og aktivering kræves for at sikre sig, at servicehunden fortsætter med at være velfungerende. Den skal trænes med ros og belønning for at bibeholde motivationen til at samarbejde.
Servicehunden har lært omkring 20 kommandoer.
En servicehund er en forlængelse af det, de fleste mennesker kender som en førerhund. En Førerhund hjælper blinde med ”at se”. De første førerhunde blev allerede uddannet i 1949 med inspiration fra politi-hundetræning. I 1950 blev de første 10 Førerhunde placeret rundt i Danmark.
"Andre må ikke røre ved en servicehund, når den er på arbejde."
Servicehunde i Danmark
Formand Christian Christensen, tidligere politiassistent, blev faktisk hundefører i 1992 indenfor politiet, hvor han blev gruppe 1 hundefører. (Gruppe 1 hundefører, er dem som træner de hunde, som har de mest komplekse opgaver indenfor politiet.)
En krølle i det historiske perspektiv er også, at Hanne Troensegaard blev ansat som fuldtids instruktør i 1989 i Førerhundeordningen ved Dansk blinde Samfund, hvor hun nåedes at uddanne omkring 300 hunde til blinde. Hun var der knap i 25 år.
Trods forskellige trends særligt fra USA, hvor begrebet servicehund vandt indpas, var det faktisk først muligt omkring 1996 at erhverve sig en servicehund, hvis man altså havde et fysisk handicap. Men kommunerne bevilgede det ikke. Dengang var der stadig ingen, som anså at mennesker med et psykisk handicap kunne have gavn af servicehund. Historisk er vejen lang for mennesker med psykisk handicap at blive ligestillet med mennesker med et fysisk handicap.
Chefinstruktør Hanne Troensegaard fandt interesse i at kunne træne hunde, som kunne hjælpe mennesker, som havde det svært. Hun og Formand Christian Christensen gik derfor sammen med Vivi Henriksen i 2006 og oprettede Servicehundefonden ApS. Udgifter blev dækket via Vivi Henriksens store godgørende bidrag til fonden.
Servicehundefondens hundeveste
I Servicehundefonden kom der mange henvendelser fra psykiske sårbare mennesker.
Derfor startede Hanne og Christian med også at uddanne servicehunde til psykisk sårbare, for at se om servicehunde til mennesker med psykiske handicap kunne gøre en forskel. Den første servicehund til en bruger med psykisk handicap blev udplaceret i 2006.
De havde ikke i den vildeste fantasi forestillet sig, at disse 4-benede helte kunne gøre så stor en forskel hos disse hårdt ramte mennesker. Igennem Servicehundefonden fik Hanne og Christian bevis og vished for, hvor effektiv og stor hjælp disse servicehunde er også til mennesker med psykisk sårbarhed.
Servicehundefonden ApS var på mange måder pionerer indenfor servicehundeområdet. De øjnede de muligheder, som den rigtige trænede hund kunne bidrage til det enkelte menneske, som havde en fysisk eller psykisk lidelse. Men der var stadig vej for før velfærdssystemet i Danmark anerkendte det samme.
Bevilling af servicehunde til
Igen blev servicehunde til mennesker med fysiske handicap anerkendt først. Det skete i 2009, hvor en servicehund ansøger med fysisk handicap, fik medhold i, at man kunne få bevilget servicehund af kommune. (Principafgørelse 58-09 Servicehund som hjælpemiddel)
Faktisk var der så meget ulig vilkår mellem at have et fysisk handicap og psykisk handicap, at Hærens Konstabel- og Korporalforening valgte at gå i medierne, fordi mennesker med psykisk handicap i 2012 end ikke måtte have servicehund i almen lejebolig. Selvom mennesker med fysiske handicap gerne måtte. Der blev lagt så stor pres på regeringen, at det kom til debat i Folketinget den 08-11-2012 og i slutningen af december 2012 blev der vedtaget en ligestilling mellem mennesker med fysisk og psykisk handicaps med hensyn til retten til at holde servicehund i almene boliger (Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift af almene boliger)
Trods denne lovændring og sidestilling af handicap omkring almene boliger, så kunne man endnu ikke ansøge kommunen om servicehund som hjælpemiddel ved et psykisk handicap. Det var først omkring 2015, at det blev ændret ved en principafgørelse (sag 93-15) i Ankestyrelsen.
I 2018 kom der endnu en lovgivning til, som skulle sikre forskelsbehandling på grund af handicap. Denne lovgivning hedder helt logisk: ” Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap”
Denne lovgivning er interessant og vigtigt set i ud fra ”bruger af en servicehund”. Det vil vi uddybe i det følgende.
Lovgivning på området er i Servicehundeforeningens opfattelse, stadig ikke i mål. Vi har ambitioner om, at det bliver endnu bedre. Men meget er sket på området indenfor det sidste årti, og vi har derfor al mulig grund til at tro på, at forholdene stadig bliver bedre. Så der på sigt sker en reel ligestilling af alle mennesker; herunder inkluderet mennesker med fysiske og psykiske handicaps, dér anvender servicehunde som hjælpemiddel.
Sådan opstod servicehundeforeningen
I 2014 valgte bestyrelsen i Servicehundefonden at ændre organisationsstrukturen og dermed navnet til Servicehundeforeningen. Det gjorde de, for at synliggøre og stadfæste formålet; at være en almengørende og non-profit forening som udvælger, uddanner og udplacerer servicehunde til mennesker med fysisk og/eller psykiske sårbarheder.
Vivi Henriksen, direktør i Servicehundefonden ApS havde en stor drøm om, at disse servicehunde ville blive accepteret i samfundet på samme måde som førerhunde. Desværre nåede hun ikke selv at opleve, at denne drøm gik i opfyldelse.
Christian og Hanne nåede at uddanne 96 servicehunde til mennesker med bevægelseshandicap og 42 servicehunde til mennesker med psykisk handicap i Servicehundefondens eksistens.
Generelt oplever Servicehundefonden ApS (senere Servicehundeforeningen), at mennesker med psykiske handicap har sværere vilkår og mere fordomsfuldhed end mennesker med fysiske handicaps. Derfor har organisationen altid gjort en stor indsats for at formidle og informere omkring de muligheder, som også mennesker med psykiske lidelser kan få ved at få servicehund. Der har også været tæt dialog med flere politikere.
