Lovgivning og rettigheder

I Loven er der ingen krav om, at brugere af servicehunde skal have udleveret et officielt ID eller et certificerings ID, som bevis for, at hunden er en ”godkendt” servicehund. (Social – og Indenrigsministeriet, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Sagsnr. 2020 – 8231)

Hidtil har Servicehundeforeningen anvendt foreningens visitkort, som dokumentation for at den enkelte servicehund er certificeret. I 2020 har Foreningen indkøbt et professionelt apparatur således, at alle servicehunde får et personligt ID kort med Foreningens logo. Det sker i erkendelse af, at mange instanser i offentlig trafik og andre lande ønsker specifikke beviser for hundens uddannelse.

Har du et visitkort, og ikke kan vente på, at vi kontakter dig vedr. dette, så kontakt derfor meget gerne info@servicehundeforeningen.dk for at bede om ID kort til din hund.

Der skal være synlige tegn på, at hunden er certificeret servicehunde. Derfor får servicehunde, der er uddannet af Servicehundeforeningen udleveret en orange vest med foreningens logo og skilt påsyet, hvor der står ”hund på job”. Se foto ovenfor for eksempel.

Brugeren bliver informeret om, at når servicehunde er på ”arbejde”, så skal den bære en vest med Servicehundeforeningens logo og skilt, hvor der står ”hund på job”.

Det er de synlige krav. Ligeledes stiller foreningen høje krav til selve certificeringen. Foreningen mener, at det er vigtigt, at det er en udefrakommende person, som vurderer og certificerer den enkelte hund til Servicehund. Derfor anvender vi konsulent xxxx, når hunden skal til den endelige ”eksamen” som servicehund. Dette for at sikre, så objektiv og saglig vurdering af hunden som overhovedet muligt.

I henhold til ”Bekendtgørelse om ansvarsforsikring af hunde” skal servicehunden forsikres.

Servicehundeforeningen varetager forsikringen medens hvalpene testes og uddannes. Når hunden er uddannet til servicehund og udplaceres til brugeren, skal denne forestå at forsikre sin hund.

Servicehundeforeningen har en god aftale med Agria forsikring, som du som bruger, kan vælge at overtage, hvis du ønsker dette.

Forsikringspligten omfatter alle hunde. Forsikringen skal dække personskade på indtil 5.000.000 kr. og tingsskade på indtil 2.000.000 kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade.

Alle hunde skal mærkes og registreres. (Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde)

Hvalpe skal mærkes og registreres inden de er 8 uger gamle.

Mærkning sker ved en øre- eller lysketatovering eller ved injektion af en elektronisk chip efter et system, der er godkendt af Dansk Hunderegister. Mærkningen er et identifikationsnummer (ID-nummer), der består af en kombination af tal eller af en kombination af tal og bogstaver, der udelukkende skal sikre en entydig identifikation. ID-nummersystemet administreres af Dansk Hunderegister. Denne mærkning må udelukkende ske af dyrlæger og ID-mærkere, der er registreret i Dansk Hunderegister.

Det ID nummer, som servicehunden mærkes med her, er det samme nummer, som Servicehundeforeningen anvender i de nye ID kort til foreningens brugere af servicehunde.

Når Servicehundeforeningen overtager en hvalp eller unghund, kontaktes Dansk Hunderegister med henblik på adresse ændring, som indskrives i registeret.

Når bruger får sin servicehund, skal bruger kontakte Dansk Hunderegister og udfylde en besidderskifte. Dette gøres via NEMID på www.hunderegister.dk/

Ja, hundeloven, også kendt som Bekendtgørelse af hunde (LBK nr 76 af 21/01/2015) gælder alle hunde inkl. Førerhunde og servicehunde.

Bruger skal derfor sørge for, at servicehunde får et halsbånd forsynet med et skilt, der angiver brugerens navn og adresse.

Hertil gælder også, at det også for en servicehund, er forbudt at færdes på private arealer, som bruger af servicehunden, ikke har adgang til.

Bruger skal derfor som udgangspunkt også have sin servicehund i snor, når man færdes i byer og område med bymæssig bebyggelse. Dog er der et cirkulære, der beskriver, at visse brugere er undtaget for båndpligt. Som tidligere beskrevet, så har man som servicehundebruger med psykisk handicap ikke altid været sidestillet med en servicehundebruger med fysisk handicap. Denne bekendtgørelse fra 2011 om undtagelse af båndpligt, er endnu en tung efterlevn, som viser, at der stadig ikke fuldstændig er rettet op på dette i Danmark.

Der er desværre stadig ikke ligestilling her for mennesker med psykiske handicap.

Som nævnt i ovenstående afsnit er ligestilling indenfor handicap stadig en udfordring. Båndpligten er udelukkende undtaget for Fører- og servicehunde, der er specielt trænet til at udføre nytteopgaver for blinde eller stærkt svagsynede personer eller personer med fysisk funktionsnedsættelse. (Bekendtgørelse om undtagelse af visse hunde fra båndpligt, 2011)

Den fysiske funktionsnedsættelse er en gråzone. Servicehundeforeningen arbejder på at få præciseret dette og åbne op for, at personer med psykiske handicap også kan blive undtaget båndpligten.

Det skal også understreges, at når man undtages båndpligten, så er det en selvfølgelighed, at brugeren har styr og kontrol på sin servicehund. Det er i alles interesser.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Vi har tidligere beskrevet, at der er stadig et stykke vej, før der ikke mere ses forskelsbehandling, selvom alle FN lande har underskrevet Handicapkonventionen. Ovenstående lovgivning blev først vedtaget i 2018. Det er en enestående lovgivning, hvor den krænkede, også nu har ret til en godtgørelse, hvis vedkommende får medhold.

Loven er en væsentlig del af dine rettigheder som servicehundebruger, og i rigtig mange sammenhænge kan der henvises til denne lovgivning.

For at forstå lovgivningen er det vigtigt at understrege, at en servicehund er et levende hjælpemiddel. Det er, med andre ord, en hund, som er specielt trænet til at udføre én eller flere nytteopgaver for personer med fysisk eller psykisk handicap/lidelse. Servicehunden er trænet og godkendt af relevant instans.

Servicehunden er dermed klassificeret som hjælpemiddel på samme vis som en blindestok, kørestol, hjælpemiddel til at udvide rækkeevne, sensorer til alarmering af glucoseændring i blodet mv.

Når en bruger afvises i at må tage sin servicehund med til et specifikt sted, så kan det sammenlignes med at bede en bruger med kørestol om at lade kørestolen blive hjemme. Det betyder, at brugeren mister muligheden for adgang.

Servicehundeforeningen oplever, at meget forskelsbehandling – afvisning af brugere med servicehunde – hyppigst sker grundet manglende viden og forståelse om, hvordan servicehunde er trænet og agerer. Men også manglende konkret viden om, hvordan den enkelte brugers handicap har indvirkning på funktionsevne.

Servicehundeforeningen kontaktes gerne og indgår gerne i dialog med skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser mv., når der er behov for en dialog omkring servicehunden som hjælpemiddel. Vi har grundlæggende stor succes denne tætte dialog og kontakt. Ofte handler problematikkerne om gisninger, hvis nogen skulle have allergi eller være bange for hunde. Problematikker, hvor der stort set altid er praktiske løsninger og hjælp at hente fra Servicehundeforeningen. Oplever du som Bruger afvisninger, der tenderer til diskrimination, så husk på, at du altid er velkommen til at kontakte Servicehundeforeningen.

Er du leder, arbejdsgiver, kollega etc. på en institution, arbejdsplads, restaurant eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål og evt. løsninger i vores åbningstid.

§ 1. Lovens formål er at forhindre forskelsbehandling på grund af handicap og at fremme ligebehandling af personer med handicap.

§ 2. Loven gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder ikke, hvis lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. finder anvendelse.

Stk. 3. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

5.Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af dennes handicap betragtes som forskelsbehandling.

   §  7.  Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet i § 5, stk. 1 og 5, når den er  objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

 §  8.  Loven er ikke til hinder for at opretholde eller vedtage specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til handicap.

Stk. 2. Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i henhold til stk. 1, kan alene opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.

Det foreslås, at forskelsbehandlingen skal have et sagligt formål. Det vil afhænge af den konkrete sag, hvad der er et sagligt formål. En række formål kan være saglige. F.eks. vil hensynet til andres sundhed og sikkerhed typisk være et sagligt formål. Et eksempel kunne være i sager på forældreansvarsområdet, hvor der på grund af et handicap hos en forælder eller barnet vil kunne være behov for lovlig forskelsbehandling af hensyn til barnets bedste og dermed også barnets sikkerhed. Ligeledes kan et handicap indebære, at en person med handicap ikke kan varetage bestemte erhverv. Eksempelvis kan en blind person ikke erhverve kørekort og dermed ikke blive taxichauffør. Også et formål om økonomisk vinding kan være sagligt, idet både offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økonomisk udbytte. Det må bero på en konkret vurdering, om det pågældende formål er sagligt.

Det er også et krav, at forskelsbehandlingen skal være nødvendig for at opnå formålet. Nødvendigheden af forskelsbehandlingen må vurderes konkret i forhold til, hvilken situation der er tale om. En central overvejelse vil være, om det saglige formål kan sikres på anden måde.

Endelig er det et krav, at der skal være et rimeligt forhold mellem det ønskede saglige formål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller de, som bliver stillet dårligere. Det skal dermed vurderes i det enkelte tilfælde, om midlerne er proportionale i forhold til målet. Samlet set skal forskelsbehandlingen fremstå som en rimelig løsning.

Eksempelvis kan forbud mod støj på et bibliotek begrundes i hensynet til læse- og arbejdsro for de øvrige brugere af biblioteket. Dette vil være et sagligt formål. Om forbuddet mod støj er nødvendigt for at opnå formålet, afhænger imidlertid af den konkrete situation. Hvis der er tale om en læsesal, hvor der skal være ro til at læse og arbejde, kan et forbud mod støj være nødvendigt for at opnå formålet. En person, som på grund af nedsat hørelse taler højt og har behov for, at bibliotekarerne taler højt og tydelig, vil ud fra disse to kriterier kunne bortvises fra en læsesal. Det tredje kriterie indebærer imidlertid, at der skal være et rimeligt forhold mellem det ønskede formål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller de, som vil blive stillet dårligere. Hensynet til arbejdsro for de øvrige brugere vil næppe være tilstrækkeligt tungtvejende til at bortvise en person med hørenedsættelse.

(https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l221/20171_l221_som_fremsat.htm)

  §  11. En person, der er krænket ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5 og 6, kan tilkendes en godtgørelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=201823

Oplever du diskriminering har du ret til at klage ved Ligebehandlingsnævnet, som hører under Ankestyrelsen.

Det kan være en god ide at kontakte institut for menneskerettigheder, da du udøver kyndig rådgivning og bistand på området.

Institut for Menneskerettigheder har således en Ligebehandlingsrådgivning, der tilbyder rådgivning om retten til ikke at blive diskrimineret samt bistand til at gå videre med din sag.

Det kan måske synes omstændigt, men en af deres vigtigste opgaver er at monitorere menneskeretssituationen i Danmark. Institut for Menneskerettigheder udarbejder således årlige Statusrapport til bl.a. FN og EU samt høringssvar til Folketinget. Derfor er det altid yderst relevant at involvere denne instans.

Ønsker du at læse de sager, som er blevet vurderet i Ankestyrelsen, kan du klikke her 

Servicehunde må gerne komme i fødevarebutikker og restauranter. Sådan står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside om Førerhunde, servicehunde og kæledyr i fødevarevirksomheder

Hundene må dog ikke komme ind i områder, hvor der tilberedes fødevarer.

Der kan dog være behov for at tillade servicehunde adgang til fødevarevirksomheder, hvor man normalt ikke vil acceptere dyr. Fx kan en ansat have behov for at have sin Fører- eller servicehund med til dele af en fødevarevirksomhed, hvor man normalt ikke vil acceptere dyr, men hvor det alligevel kan tillades på særlige vilkår. Der skal sendes så ansøgning til Fødevarestyrelsen, som kan give tilladelse og stille særlige betingelser, fx om hyppigere rengøring.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 38.

Læs evt. også mere på Bekendtgørelse om fødevarehygiejne BEK nr 1702 af 15/12/2016) (kapitel 16)

Der har været oplevet diskrimination på området. Det er derfor altid en god ide at kontakte den enkelte virksomhed inden, at man kommer med sin servicehund. På den måde undgår man situationer som kan være angstfulde og ubehagelige. Ligesom man herefter selv kan vurdere, hvorvidt der er sket en diskrimination og krænkelse.

Ankestyrelsen har afgjort 3 sager om servicehunde, som blev afvist adgang i restaurant. Her har servicehundebrugeren fået medhold i 2 af sagerne.

Læs evt. mere i vores afsnit om Ankestyrelsens principafgørelser og Ligebehandlingsloven

Brugere af Fører – og servicehunde har ret til at have hund i lejeboliger, selvom reglerne forbyder hunde. Det er igen her en forudsætning for, at servicehunden er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for mennesket med handicap. Her skal bemærkes, at der ikke er fastsat regler om, hvor eller hvordan hunden skal være trænet. Der er heller ikke fastsat regler om, at lejeren skal være visiteret efter serviceloven til at modtage en servicehund, eller om at der ikke må være tale om en hund, som lejeren selv betaler.

Det afhænger således af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af, om lejeren har en vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der gør den pågældende afhængig af en servicehund, og om hunden er trænet til at udføre netop de nytteopgaver, som den pågældende har behov for.

I de formentlig ret sjældne tilfælde, hvor lejeren og boligorganisationen ikke kan blive enige om behovet og hundens træning, må spørgsmålet afgøres af domstolene. Dette blev debatteret og gjort klart ved et møde i Udlændinge, Integrations og Boligministeriets Social- og Indenrigsudvalg den 24.april 2016.

Reglerne om servicehunde fremgår af driftsbekendtgørelsens § 127 (og ændringen er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1164 af den 11. december 2012).

 127.Uanset bestemmelserne i husordenen for almene boliger har personer med vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller blinde og svagtseende personer, der er afhængige af et servicedyr, altid ret til at holde et sådant.

    Stk. 2. Ved servicedyr forstås fører- og servicehunde, som er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for de personer, der er nævnt i stk. 1.

Ligebehandlingsnævnet informerer, at dette også gælder for privat udlejer med udgangspunkt i Lov om forskelsbehandling pga. handicap

Ligebehandlingsnævnet påpeger Bemærkning til § 2, stk 3 i loven:

Som udgangspunkt vil handlinger, som medfører et økonomisk mellemværende mellem parterne, ikke være af rent privat karakter, og vil derfor være omfattet af loven. Dette gælder dog ikke ubetinget, idet der vil være glidende overgange, som f.eks. ved udleje af bolig. Udleje af et sommerhus eller en lejlighed må betragtes som omfattet af loven, uanset om udlejer er professionel eller en privatperson. Derimod er valget af lejer til et enkeltværelse i en bolig, hvor udlejer selv bor, et valg af mere privat karakter, beslægtet med valg af venner og gæster. En sådan udleje vil derfor være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3.

 Tilsvarende gælder et bofællesskab, som ikke ønsker at optage en person med handicap i bofællesskabet. Endvidere vil eksempelvis et privat arrangement, hvor en person med handicap ikke inviteres, være omfattet af den foreslåede undtagelse. Disse situationer er således af rent privat karakter og vil derfor ikke være omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l221/20171_l221_som_fremsat.htm)

 OBS også når der kommer tvister på lejeboligområdet, gælder Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

• En person, der er krænket ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5 og 6, kan tilkendes en godtgørelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=201823

Læs evt. mere i afsnittet om Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Fører – og servicehunde kan komme gratis med taxa.

På grundlag af ”Bekendtgørelse om taxikørsel”, lov nr. 1538 af 19. december 2017, Kapitel 5.

• Stk. 2.Der må ikke opkræves betaling for medbragte kørestole, førerhunde og lignende.

Adgang alle offentlige steder, herunder private steder, hvor det har karakter af offentlighed

Fører – og servicehunde kan medbringes alle offentlige steder offentlige institutioner, bibliotek, rådhus, teatre, museer, biografer, bus, tog og fly etc.

Servicehundeforeningen har kontaktet Ligebehandlingsnævnet i Ankestyrelse vedr. dette. De fortæller, at det er den nye lov fra 2018 ”Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap”, der gør sig gældende. Det er her § 2, som man skal se på.

• 2 Loven gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder ikke, hvis lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. finder anvendelse. 

For yderligere uddybning af forståelse af loven, skal man ind og læse bemærkningen:

Det foreslås, at forbuddet omfatter enhver, der udfører opgaver inden for offentlig og privat virksomhed. Dette indebærer, at såvel offentlige myndigheder og virksomheder som institutioner, foreninger, selskaber m.fl., der er organiseret på privatretligt grundlag, er omfattet af lovforslaget. Den nærmere organisationsform er således uden betydning for lovens anvendelse.       https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l221/20171_l221_som_fremsat.htm

OBS:

Denne bemærkning understreger, at Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap og ret til adgang med hjælpemiddel også er gældende på skoler, uddannelsesinstitutioner mv – så længe lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er gældende.

bus, tog og metro

Førerhunde med symbolet ‘Manden med den hvide stok’ kan medtages i bus, tog og metro uden betaling. Dette gælder også servicehunde som bærer ID-vest.

Ejeren skal kunne vise særligt ID-kort.

I DSB er der et Dyrefrit område af hensyn til allergikere.I fjern- og regionaltogene gælder det de afdelinger, der er markeret med ”Dyrefri”.

Det gælder også, at man ikke må medtage dyr på DSB 1’, i Stillezone, Familiezone eller på Børneguidepladser. Ligeledes er der På DSB 1’ er det ikke muligt at medtage fører-/servicehunde.

I S-tog er der også dyrefri afdelinger, der er markeret med piktogrammer. Det gælder også her, at man ikke må medtage dyr i Stillezonen. Se DSB’s vejledning Billet til hund eller andre dyr

Mange af vores brugere med psykiske handicap oplever så stor generel øget trivsel og livsmod, at de får lyst til ferie i udlandet. Uanset om du er servicehundebruger med fysisk eller psykisk handicap er der nogle ting, som er en god ide at være opmærksom på inden rejsen.

Først og fremmest skal du undersøge, hvordan lovgivningen er for servicehunde i det land, som du ønsker at rejse til.

En ting er lovgivningen i det enkelte land. En anden ting er de regler, som evt. færge, tog eller flyselskab har til fører – og Servicehunde. Der er stor forskel på, hvorledes de forskellige selskaber fortolker lovgivningen og hvilke regelsæt, som de arbejder under. Derfor sørg altid for at undersøge tingene grundigt og vær i god tid. Når du taler med en fra et specifikt selskab, så sørg altid for at få det fulde navn af medarbejderen og allerhelst få dokumentation pr. mail. Dette for at undgå misforståelser i en presset rejse situation.

Vi har brugere, som har rejst til England, Frankrig, Østrig, Tyskland, Sverige og Norge med deres Servicehund og har masser af gode oplevelser herfra. For dem alle gælder, at de har planlagt ferien grundigt og sikret sig på forhånd, at de må medbringe Servicehunden på rejsen, på destinationen og de aktuelle museer, som skal besøges.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der en god guidning til, hvad du skal være opmærksom på i henhold til lovgivningen, når du skal på en ferierejse.

• Lovgivningen i det enkelte land mht at medbringe hund (husdyr)
• Servicehunden skal være lovligt ID-mærket (Det har servicehundeforeningen sikret, at den er, inden du får servicehunden)
• Din hund skal have et gyldigt EU-selskabsdyrspas. Det er dyrlægen, som i praksis udsteder EU-selskabsdyrspasset til din hund og attesterer, at din hund lever op til kravene for rejsen
• Servicehunden skal være rabiesvaccineret, mindst 21 dage før den rejser ud af Danmark. I praksis er det dyrlægen som vaccinerer og dokumenterer hundens vaccination i overensstemmelse med kravene i Bilag III til Forordning (EU) 576/2013.
• I nogle lande – særligt i Øst- og Sydeuropa samt lande uden for Europa forekommer der alvorlige infektionssygdomme blandt de lokale hunde og især gadehunde, herunder sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker (zoonoser). Din Servicehund kan derfor risikere at blive smittet med disse sygdomme, selvom det blot er en mindre ferie, I er på sammen.