Anmeldelser

Servicehundeforeningen

Når Livet giver mening

For Servicehundeforeningen giver det mening, at lade brugerne, hundene og de professionelle, som er omkring brugerne fortælle deres beretninger om, hvad en godkendelse til at få servicehund har betydet.

Videoen taler sit tydelige sprog både fra en brugers vinkel, men også fra en 4. benet stjerne.

I det nedenstående kan du læse nogle af de mange erfaringer, som er omkring servicehunde.

Ønsker du dig en servicehund?

Servicehund på job i skole

Dette er beretningen om, hvordan underviser Knirke Nybro i sin egenskab af underviser på en skole, for unge med psykiske udfordringer, flere omgange har haft fornøjelsen af elever, der har servicehund med i skole.

Begge gange, har hun haft mulighed for at se eleven inden servicehundens ankomst og efter, og set den store effekt, en servicehund kan have, når den er sammen med et menneske med angst.

Knirke har fået lov af Livia og hendes mor, at fortælle denne rørende beretning, om Servicehunden Karla.

Knirke Nybroe

Underviser ved Fontana Skole STU

Inden ankomsten af Karla havde Livia stort set intet fremmøde, hver gang hun skulle i skole, skulle hun følges frem og tilbage og det at komme ind på skolen var en overvindelse af de store.

Når hun sad inde på sin plads, kunne hun hverken holde ud at kigge på sin underviser eller abstrahere fra lydene ude på gange. Mødte vi nogen på gangen, så vendte hun om og gik tilbage ind på sin plads.

Det var svært at se nogen form for fremgang, selvom Livia rigtig gerne ville modsætte sig sin angst og komme hen på skolen.

Efter Karlas ankomst, begyndte en helt anden side af Livia at vise sig. Jeg så en pige, som stadig var angst og som var træt efter at have været ude at gå med hunden, men jeg så også en pige, der selv gik tur med hunden ude blandt andre mennesker, jeg så en pige, der begyndte at mødes med en anden pige med servicehund og gå på museum, jeg så en pige, som besluttede sig for, at tiden var inde til, sammen med Karla, at udfordre sin angst og tage hul på uddannelse, voksenliv og nye udfordringer.

På trods af beslutninger og stort mod, var de første dage i skolen, med Karla, stadig svære, men at se Karla, fra start af, hjælpe sit menneske igennem svære angstanfald, gå ture gennem parken og samtaler med andre mennesker, er noget af det fineste jeg har set.

“Især en situation har brændt sig fast i min hukommelse.”

Vi går sammen på trappen ind til skolen, det er super svært for Livia, da hun er bange for at møde andre, især andre elever på hendes alder. Og selvfølgelig, lige da vi står ved indgangen, kommer to andre elever ud og går ned ad trappen.

Livia bliver virkelig angst og flygter op ad trappen til næste etage, hvor hun kan gemme sig. Da jeg når derop, har Livia et kæmpe angstanfald og er gået helt i frys. Hendes hænder knuger, hun ryster, øjnene er lukkede og skulderne er trukket helt op under ørerne.

Jeg begynder at tale til Livia, for at få hende tilbage til ”virkeligheden” – jeg siger, at det er angst og ikke farligt og hjælper Livia til at få følelsen tilbage i kroppen, ved tryk på armene og ryggen, men effekten er ikke stor, men når man tror, det ikke kan blive okay igen, sker der ofte noget.

Jeg fik muligheden for at se, hvordan en servicehund arbejder, når der er mest brug for dens evner.

Jeg bliver stadig helt rørt, når jeg tænker på situationen, men at observere Karla i arbejde og hendes forståelse for samarbejde, var en fryd for øjet.

Karla er konstant opmærksom på Livia. Står mellem hendes ben, slikker hendes hænder, putter snuden ind i hænderne, så hun åbner dem, skubber til hendes lår, kigger på hendes mindste kropslige reaktion og reagerer derefter med at presse snuden mod Livia.

Angstanfaldet går, i forhold til tidligere anfald, hurtigt over. I løbet af 10 min er Livia i stand til at gå ned ad trappen, lede sin hund og gå hjem. Hun har det ikke godt, men hun kan kontrollere sin krop, sin vejrtrækning og er i stand til at kigge lige ud.

Tidligere anfald har taget meget længere tid for Livia at komme over, men der er ingen tvivl om, at når Karla er til stede og hele tiden er opmærksom på Livias mindste behov, så mindskes antallet af anfald, men også længden af dem.

Det er en af de mest fantastiske situationer jeg har set – samarbejdet mellem hund og menneske, er intet mindre end genialt.

Tænk sig, at have været spærret inde i lang tid på grund af angst, så få en hund og ved hjælp af den hund og ens eget mod, have mulighed for at kunne komme ud, tage en uddannelse, være mere social og alt i alt leve livet.

“Bare alle med angst fik muligheden for, at arbejde sammen med en hund.”

Find vores instruktører

"Livet er bedre med servicehund"

I det nedenstående har Servicehundeforeningen fået nogle brugere til at beskrive deres oplevelse med at få en servicehund af Servicehundeforeningen.

Franciska og Safri

At få en servicehund, har givet mig en enorm tryghed og hjælp i en mørk og uoverskuelig dagligdag.

Jeg har fået en mere struktur over min dagligdag og faktisk kan være mere selvstændig. Safri er en Labrador på 4 år og hun har bragt lyset ind i mit liv fra den dag hun landede ved mig, hun alarmere mig før angsten melder sig, hvor hun hjælper mig igennem angstanfaldet både hjemme og i offentligheden.

Efter jeg har fået Safri har jeg ikke været bange for at gå i seng om aften fordi hun giver trygheden til at kunne falde mere til ro når det hele bare er alt for svært og når PTSD’en puster til mig.

Efter jeg har fået hende tør jeg faktisk at udfordre mig selv mere og mere både hjemme og i offentligheden, netop fordi jeg ved at hun altid vil støtte og hjælpe mig.

Anton og bruger

Anton har ikke bare været en hund – han er en Servicehund med en enormt støttende betydning.

Før han kom ind i mit liv, var hver dag en kamp. Angst og depression holdt mig fanget, og jeg følte mig som en byrde for dem omkring mig. Jeg overlevede, men jeg levede ikke.

Så kom Anton. På lidt over et halvt år har han givet mig noget, jeg troede var tabt for altid: mit liv og min selvstændighed. Han har givet mig tryghed, styrke og glæde. Han er min støtte, min beskytter og min bedste ven.

Med ham ved min side føler jeg mig aldrig alene. Anton har ikke bare ændret mit liv – han har givet mig det tilbage.

Mark og Tyson

Jeg fik min Servicehund Tyson en Australsk Kelpie i 2016, og var meget spændt på at få min egen hund.

Min første hund var en Grosser Münsterlænder tæve ved navn Freja, den var ikke ret gammel, da jeg så den første gang…. 5 mdr. tror jeg….. hvor jeg elskede den hund. Men Freja var desværre meget syg, og blev aflivet kun 9 mdr. gammel. Her bestod Hanne og Christian en svær prøve, for ikke længe efter fik jeg i stedet Tyson.

Jeg havde i ca. 2½ år ”lånt” bekendtes hunde, så det var ordentligt afprøvet, om det var sagen at få den hund. Men det blev så meget bedre end en almindelig hund, for denne hund kunne jeg tage med alle vegne.

Tyson er også meget bevist om, hvordan jeg har det. Det giver sig udtryk i, et slik – puf – eller han simpelthen står på mit skød/bryst, alt efter om jeg sidder eller ligger ned.

Tyson kan også mærke på vores ture i byen, når jeg er irritabel. Her gør han ALT galt, indtil jeg køler lidt ned, så går alting glat igen. Jeg er så heldig, at alle steder hvor jeg kommer, tages vi godt imod.

Især REMA er meget glade for os. Bestyreren og resten af personalet, skal lige have en snak med os begge, inden vi kan fortsætte vores indkøbstur. Tyson bliver rost af alle som ser ham. Han kan med alle hunde, sure, reserveret, hidsige hunde det er lige meget. Det gør mit arbejde meget let i det frie rum, da jeg selv er meget udadvendt og gerne taler med menneske.

Tyson har hjulpet mig med at komme ud – jeg har i flere år ikke kunne komme ud af døren pga. skizofreni, angst og kronisk migræne – jeg har haft skoliose, det er næsten væk i dag. Jeg kan cykle og løbe med ham, har tabt ca. 25 kg – og er medicin fri. Jeg er voksen og bor sammen med min mor pga. mit dårlige helbred.

Hele tiden har det været i min bevidsthed, at Hanne og Christian fra Servicehundeforeningen stod kun et telefonopkald væk. Klar til at hjælpe, hvis der var brug for det. Det har for mit vedkommen ikke været nødvendigt, da min mor altid har været der til at støtte mig.

Karina og Hollie

Jeg fik min servicehund Hollie 20 december 2019.

Inden jeg fik Hollie troede jeg aldrig jeg ville blive et med naturen og få noget socialt med mennesker igen.

Men Hollie fik mig ud og med den fantastiske hjælp fra servicehundeforeningens trænere Hanne og Bodil som man kan kontakte 24-7 med spørgsmål gjorde at jeg fandt tryghed og støtte i min Hollie pige. Jeg havde ikke været ude i 11 år. Nu er jeg ude og gå hver dag. Går endda selv ind og handler i butikker nu med Hollie ved min side.

Hollie er Guds gave til mig fra Servicehundeforeningen og dennes fantastiske trænere.

Louise og Sniffer

Jeg fik sniffer i 2011. Hun er en sort formel 1 labrador.

Og hun hoppede lige ind i mit liv.

Jeg har angst og lider af depression.

Sniffer formår at give mig skubbet og dagligdags gøremål bliver opfyldt i form af, at få sniffer ud og gå tur. Bare sådan ting som at stå op om morgenen kan være svært, men at man har en servicehund gør at man har et ansvar og Sniffer søger den sociale kontakt allerede fra morgenstunden.

Det ansvar elsker jeg, for uden Sniffer var jeg sikkert meget mere syg, ja i værste fald havde jeg givet helt op, det kan jeg ikke, når jeg har min hund.

Alle jeg kender og alle jeg møder på min vej, finder Sniffer sød, meget opdraget og nem, men når hun er på arbejde kender hun godt regel nummer 1 – ikke snak med andre, for så bliver mor nervøs.

Ting såsom at hun kan værre alene hjemme uden at splitte hytten ad, kører bil, ikke hopper i sengen, ikke hopper op af folk, ikke bider eller andet unødvendigt, gør at jeg kan have hende med alle steder fx ud og handle eller på arbejde. Hun giver mig den tryghed jeg mangler således at jeg ikke får unødig angst anfald.

Jeg er er evigt taknemmelig og det beriger mit liv i den grad.

Fra at side og glo ind i en væg til at have en dialog med andre mennesker og frisk luft samt grin over en fjolle ting hunden gør, så får jeg nu et smil i ansigtet.

Michael og Balder

Jeg fik sniffer i 2011. Hun er en sort formel 1 labrador.

Og hun hoppede lige ind i mit liv.

Jeg har angst og lider af depression.

Det ansvar elsker jeg, for uden Sniffer var jeg sikkert meget mere syg, ja i værste fald havde jeg givet helt op, det kan jeg ikke, når jeg har min hund.

Jeg er er evigt taknemmelig og det beriger mit liv i den grad.

Fra at side og glo ind i en væg til at have en dialog med andre mennesker og frisk luft samt grin over en fjolle ting hunden gør, så får jeg nu et smil i ansigtet.

Clara og Tjalfe

Jeg har kun haft min servicehund Tjalfe i halvanden måned, men han har allerede haft stor betydning for mit fysiske og psykiske funktionsniveau.

Tjalfe er en kæmpe hjælp i hverdagen. Især i det offentlige rum hvor bl.a. indkøb, offentlig transport eller en tur i biografen plejede at være svært for mig at gennemføre på egen hånd, da jeg har paranoid skizofreni og dagligt oplever angst og psykoser. Jeg har også diagnosen PTSD grundet en traumatisk barndom med fysisk og psykisk vold. Min PTSD kan uden varsel forårsage flashbacks, panikanfald og trigge min skizofreni i form af paranoia, høre- og synshallucinationer. Tjalfe fungerer som mit anker til virkeligheden og afleder mig fra disse psykotiske symptomer. Han er også virkelig god til at afbryde flashbacks, selvskade og vække mig fra mareridt. Alle omkring mig kan mærke, hvor stor gavn jeg har af den normale døgnrytme med tryghed, struktur og glæde, som han giver mig. Jeg plejede også i perioder at blive dybt depressiv og lide af OCD, tvangs- og selvmordstanker, men siden Tjalfes ankomst er det aftaget drastisk.

Endelig lider jeg af en funktionel lidelse, der lægeligt menes at være forårsaget af en overproduktion af stresshormon i min hjerne under min traumatiske opvækst. Når jeg bliver udsat for selv små mængder af stress, kan denne lidelse medføre kontroltab over min krop, uafhængigt af mine psykiske tilstand. Dette kommer især til udtryk i form af midlertidige lammelser, nedsat syns- og høreevne, motoriske-vanskeligheder, tale-vanskeligheder, ukontrollerbar rysten, voldsom svimmelhed (der ofte kulminerer i besvimelser), ufrivillige opkastninger mm. Tjalfe hjælper mig især ved lammelserne, hvor han udfører deep pressure touch ved at lægge sig på min krop, hvilket beroliger mit nervesystem. Han har allerede flere gange stoppet begyndende kramper i mine ben fra at udvikle sig til lammelser. Derudover advarer han mig, inden jeg besvimer, hvilket har gjort det mere sikkert for mig at færdes på egen hånd. Han fornemmer når mit blodtryk falder, så jeg kan nå at sætte mig ned og undgå at falde og slå hovedet. Hvis jeg alligevel besvimer vækker han mig, ved at slikke mig i ansigtet eller gø om hjælp. Ved synsnedsættelser holder han sig tæt til mig, så jeg ikke bliver bange. Hans kropssprog gør, at jeg bedre kan orientere mig, mens hans tilstedeværelse gør det tydeligt for folk omkring mig, at jeg har brug for plads og / eller hjælp. Han har på nuværende tidspunkt hjulpet mig hjem med toget og gennem indkøb, hvor jeg har været næsten blind, til trods for at han ikke er en trænet førerhund.

Jeg frygtede i mange år, at jeg aldrig ville blive i stand til at leve et normalt liv, da disse funktionsnedsættelser, især dem der følger med min funktionelle lidelse og PTSD, er så voldsomme, at de ikke vurderes til at kunne forbedres. Men nu kan jeg med Tjalfes hjælp se frem til at få nogle lidt mere normale 20’ere, med mindre behov for støtte og medicinsk behandling.

Odin og Camilla

Jeg fik Odin for 9 måneder siden, han har gjort så meget for mig, han gør mig til et helt andet menneske, han har hjulpet mig meget mere end jeg nogensinde havde forestillet mig da jeg søgte om at få en service hund.

Før jeg fik Odin kunne jeg have mange angst anfald i løbet af en dag, nu bliver jeg kun nervøs. Jeg har haft 3-4 angst anfald i de 9 måneder jeg har haft ham. Alle gange har været i situationer hvor Odin ikke kunne komme med mig.

Han gør at jeg kommer ud hverdag og har mod på at snakke med andre mennesker, Noget som ikke var en mulighed før jeg fik ham, der fik jeg angst anfald bare nogen sagde noget til mig. Jeg møder andre hunde ejere hvor vi ender med at gå tur sammen og snakke mens hundene går og snuser, jeg havde aldrig troet at han skulle give mig mod til at kunne snakke med andre.

Vi kommer i butikker og tager selv bussen, alt mit fokus er på ham, og når tingene presser på så er han rigtig god til at hjælpe med at fjerne mit fokus fra alt andet. Han er et rigtig pjat hoved så hvis min fokus fra ham fjerner sig så ligger han sin våde kolde snude på min hånd. Så kommer mit fokus hurtigt tilbage på ham

Når jeg har en svær dag så ligger vi og putter, og vi går en ekstra lang tur og får trænet. Han gør at jeg kommer ud hverdag, selv når jeg ikke rigtig har lysten. Når vi først er kommet ud gør det mig glad at se ham løbe rundt og snuse og se glæden i ham.

Før jeg fik Odin sov jeg sjældent igennem sov 3-4 timer i døgnet og fungerede ikke som jeg burde. Jeg kunne vågne flere gange med angst anfald, men efter jeg har fået ham sover jeg igennem og min psyke er blevet mere stabil. Og det kan gå flere uger imellem mine virkelig dårlige dage.

At få en service hund er det bedste der er sket for mig, jeg er blevet mere selvstændig og han har bragt så meget glæde og tryghed ind i mit liv.

Julie og Indy

Hvorfor Indy er i top 3 over bedste ting der er sket for mig.

Jeg fik Indy for omkring 1 år siden og nu kan jeg slet ikke forstille mig et liv uden ham. Jeg har asperger og ADD og så har jeg været meget selvskadende. Inden jeg fik Indy kom jeg næsten aldrig ud af min lejlighed og jeg var aldrig i byen og handle eller i biografen eller sådan noget. Jeg var ked af det og deprimeret og jeg skadede mig selv. Men så fik jeg Indy! Og han er den største hjælp jeg nogensinde har fået!

Når jeg begynder og få det svært, jeg bliver ked af det og sur måske, så kommer Indy. Han står ved siden af mig og får mig til at sætte mig på gulvet, så trykker han hovedet ind i mig og jeg nusser ham og krammer ham. Efter lidt tid er jeg faldet til ro, så får jeg ham måske til ligge sig på mine ben. Andre gange ligger jeg mig bare ned og så ligger han lige ved siden af mig og venter på jeg er klar igen.

Når vi er ude og handle eller bare på tur er han altid med. Han er min marker og han gør mig tryg. Og han er et utrolig godt emne at snakke om og så synes de fleste jo han er så sød!

Vi træner også en masse, det gør mig så glad specielt når man skal rose en masse så kan man ikke lade vær med at blive glad.

Så inden jeg fik ham kom jeg aldrig ud jeg var ked af det og deprimeret og jeg skadede mig selv.

Efter jeg har fået ham er jeg glad for det meste og når jeg ikke er hjælper han mig, jeg skader ikke mig selv og jeg kommer ud mange gange om dagen.

Anne og Max

For næsten 3 år siden fik jeg bevilget en servicehund – Max. Max er en enorm støtte for mig og har ændret min tilværelse så jeg i dag selvstændig kan foretage mig en række ting som jeg ikke kunne tidligere. Max giver mig tryghed og glæde i dagligdagen og giver mig mod til at komme videre i min hverdag.

Der opstår et meget naturligt forhold i samspillet med Max, hvor jeg indimellem bliver i tvivl om hvordan vi sammen bedst kommer videre.

I stort som småt har jeg oplevet en meget nærværende og støttende Servicehundeforening, der i hele forløbet – og stadig – stiller op og hjælper til når jeg har behov. Hanne Troensegaard og hendes team har altid været klar med professionel støtte og rådgivning – og det er de stadig uanset det nu er næsten 3 år siden Max blev en del af mit liv.

Den rådgivning og det samspil kan jeg ikke undvære.