JaneOgBaloo001
Det startede som en drøm. Men drømmen blev til virkelighed. Jeg søgte en servicehund. En hund, der skulle ændre mit liv. Give mig mod og styrke.

Jeg har nu fået Baloo, og det har virkelig gjort mig godt. Før burede jeg mig inde i min lejlighed. Jeg turde ikke gå ud. Var angst for alt uden for min dør.

 

Men nu, hvor jeg har fået Baloo, kommer jeg endelig ud af mit hjem. Jeg tager bussen sammen med ham – ind i byen og ordner de ting, der skal ordnes. Tager ham med i butikker. Og det er skønt. Jeg nyder at komme ud nu. Bare Baloo er ved min side.

På hjemmefronten hjælper han mig også. Er jeg ked af det, er han den første, der opdager det, og så kommer han luntende og trøster mig. Han gør mig tryg. Før var jeg ikke tryg i mit hjem, men det er jeg nu.

Jeg har stadig angst, jeg arbejder med sammen med Baloo. Sammen er vi et team. Sammen kan vi det hele -J

Baloo og Jane