JepperOgDisneyTraenerHorsen2011Disney er en legesyg, kælen og godmodig sort Labrador, som er trænet til at være servicehund. Vi fik Disney den 16. december 2006 og føler næsten, han er vores adoptivbarn.

Min mand, Jeppe, og jeg selv sidder begge i kørestol. Man kan derfor sige, at der nærmest var dobbelt behov for Disney. Vi har altid gerne villet have hund, men havde svært ved at overskue, hvordan vi skulle magte at træne en lille, umulig hvalp op, når ingen af os lige kunne fare op og reagere hurtigt, når der var narrestreger i luften. Jeg har hjælpeordning, men jeg kunne også frygte, at det var hjælperne, hunden ville være mest lydig overfor, da den ville vide, at den nemmere kunne løbe om hjørner med os end med hjælperen.

En servicehund, der var opdraget på forhånd, syntes derfor som den ideelle løsning for os. Samtidig ville det være en stor hjælp, hvis vi kunne få en hund, der kunne samle de ting op, vi taber.

Vi skrev en ansøgning og blev ret hurtigt godkendt. Der gik så omkring 1½ år, før der virkelig skete noget, på grund af nogle omstruktureringer i foreningen, som først skulle på plads. Vi har fået Disney gennem Servicehundefonden.

Træner Hanne fra Servicehundefonden har haft Disney hos sig i knap 1 år. Hun er vant til at træne førerhunde og havde foruden Disney 3 andre hunde hjemme. Disney var hendes første servicehund. Disney er købt gennem Den Blå Avis, hvor en dame havde sat ham til salg for 1.500 kr. I annoncen stod bl.a.: Hunden er glad for at samle ting op, og det var hendes problem, at han samlede ting op og ikke ville give slip igen. Det er svært at lære en hund at samle ting op, hvis den ikke har anlæg for det, og med den rette træning er Disney blevet super god til at apportere og give slip.

En hund skal foruden at have det rette temperament også være fri for de sygdomme, nogle hunde har. Så Disney er blevet undersøgt og er fundet at være et pragteksemplar af sin race. Servicehundefonden betaler i øvrigt også alle fremtidige dyrlægeregninger. Det eneste, vi selv skal betale, er foder.

Men tilbage til det at have fået et lille “barn”. Sætninger som “har han fået mad”, og “har han lavet nr. 2?” er daglige vendinger i vores hjem. Der er også uhyggeligt meget rengøring med sådan én i huset. Selvom han er velopdraget på forhånd og er meget lydig, er det jo bare en hund med sin egen personlighed – og drifter. Disneys største drift er helt klart AT ÆDE! Han får tørfoder 1 gang dagligt, som suppleres med de godbidder, vi giver ham for veludført arbejde. En weekend havde vi besøg af et par med en anden hund, og da de havde været så letsindige at lade en pose med 3 dages hundefoder stå i gulvhøjde, gik der jo ikke mange øjeblikke, før alt dette var væk.

Disney er også lidt af en klumpe-dumpe. Efter at han havde været ved os ca. 1 time den første dag, sad vi i vores spisestue og talte med træneren. Pludselig hørte vi en høj og mærkelig lyd inde fra stuen, efterfulgt af hastige skridt henover trægulvet. Disney havde simpelthen viklet sig ind i ledninger og lyskæder på vores juletræ og var nu på vej til at flygte med juletræ, lys og kugler flyvende efter sig. En rigtig Pluto historie.

Dertil kommer de daglige gåture. Man ofrer sig virkelig meget for sådan et lille kræ. Også i regn og blæst skal hunden have sin daglige snuse-og-springe-frit-rundt-tur på ½ time, så jeg må iklæde mig regntøj og ligne noget, der er løgn. Men hvad gør man ikke..! Bare at se ham være glad og løbe rundt som en tosse kan godt opveje ubehaget. Ja, jeg er jo nok mest en indendørs-type, men der er nogen, der siger, at det ikke skader med frisk luft…

Hvad kan Disney, spørger mange, når de møder ham. Først og fremmest kan han de almindelige ting, som man lærer sin hund, altså sit, dæk og gå pænt og komme, når man kalder. Derudover kan han samle ting op. Så kan han trække strømper af, lyne jakken ned og hive i ærmerne, så man kan få jakken af. Trækfunktionen kan også bruges til at åbne skuffer med. Han kan gø på kommando, hvis man skulle få brug for det, og han kan trykke på knapper til fx en elevator eller en ringeklokke. Alt skal holdes ved lige, og han er overlykkelig, når han får lov til at udføre de ting, man beder om. Sikkert i håbet om, at der vanker godbidder, men han er også glad og stolt over at få ros: Dyyyyyyygtig hund!

Vi er selv ved at lære Disney nogle andre ting, som vi har brug for, fx at han selv kan tørre sine poter på dørmåtten, når han kommer ind fra haven. Det kræver stor tålmodighed, men dels pga. godbidderne, dels pga. opmærksomheden elsker Disney at træne noget nyt. Vi arbejder ud fra bogen Hundetricks & sjov aktivering af din kloge hund af Mary Ray og Justine Harding.

Det eneste, der kan være svært, er at forklare omgivelserne, at Disney ikke er en helt almindelig hund. Når vi går tur, har han et specielt dækken på, som signalerer, at han er en servicehund. Hvis folk på vores gåtur kommer hen og vil klappe Disney, skal de helst spørge om lov først – og de får sandsynligvis ikke lov. Disney er en hund, der er glad for al kontakt med mennesker, men han mister koncentrationen og kontakten med mig, hvis han bliver distraheret af andre mennesker. Det er også vigtigt, at det er os og ikke hjælpere eller andre, der giver ham kommandoer. Dette for at han ikke bliver forvirret over, hvem der egentlig er hans leder. Disney må heller ikke blive fodret ved bordet, og dette er vi også nødt til at holde meget strengt på. Da meget af hans træning og vedligeholdelse sker via godbidder, er det vigtigt, at han altid er sulten efter mere. Tørfoder er desuden det bedste mad til en hund, da man her er sikker på, at han får alt, hvad han har behov for.

Jeg kan kun anbefale hundeelskere med handicap at kontakte Servicehundefonden, hvis de går med overvejelser om at anskaffe sig en hund. Det har været en rigtig god oplevelse hele vejen igennem, og mange flere venter ganske sikkert forude.

Af Dorthe Michelsen