Emil og Diesel

EmilOgDiesel001Emil fik, ikke overraskende, diagnosen Aspergers Syndrom, da han var 4 år.

Det var og er tydeligt, at han ikke er helt som andre børn og har det svært, blandt andet socialt. Han er en meget intelligent dreng og har et meget veludviklet sprog.

Tilfældigt faldt jeg over en artikel om servicehunde og begyndte at interessere mig for emnet. Jeg fandt på Internettet artikler om servicehunde/børn med autisme og de fantastiske resultater, det match gjorde. Det var meget interessant, og jeg begyndte at tro på, at en servicehund ville kunne gøre noget for Emil på det følelsesmæssige plan.

Måske ville den hjælpe ham i de situationer, hvor han har det svært: Nye steder/mennesker, tryghed om natten og i forbindelse med ”Night terror”, når han ikke kan forstå sig selv/omverdenen, når han er blevet ”udstødt” af legekammerater. Desuden kunne den måske lægge en dæmper på hans negative adfærd og angst og i det hele taget gøre ham glad og tryg.

Jeg besluttede at ansøge Servicehundefonden om en servicehund til Emil. Meget hurtigt fik jeg svar, og Servicehundefonden ville gerne udplacere en servicehund til Emil.

Det hængende punkt var dog, at vi i vores boligforening ikke må have hund. Den proces og den meget store kamp med bestyrelse og andelshavere tog næsten 2 år. Men langt om længe vandt jeg den kamp, og jeg havde en tilladelse til, at Emil kunne have en servicehund i vores lejlighed.

Servicehundefonden gik i gang med at finde den helt rigtige hund til Emil. Det var meget svært at være tålmodige. Vi havde undervejs flere besøg af Servicehundefonden, så de kunne lære Emil og hans behov at kende og derved kunne matche ham og den helt rigtige hund.

I april 2009 begyndte der pludselig at ske noget. Hanne og Christian fra Servicehundefonden kom på besøg. De havde en servicehund med, for at Emil kunne se, hvad sådan en kan.

Emil, som ellers havde gemt sig og været meget tilbagetrukket, kom frem og satte sig i stuen hos os andre. Servicehunden Diesel kravlede op i lænestolen til Emil og holdt kontakten med ham. Emil, som ellers ikke bryder sig om fysisk kontakt med andre, lod den gøre det og syntes at kunne lide det. Emil og Diesel legede og nussede, mens Hanne og Christian var på besøg. Det var meget specielt at se Emil og Diesel lege sammen.

Emils storebror på 13 år spurgte forsigtigt, om ikke Diesel kunne blive Emils servicehund, men Hanne forklarede, at den var forudbestemt til en anden. Vi sagde pænt farvel til Diesel, Hanne og Christian, som lovede, at de ville forsøge at finde en egnet servicehund til Emil meget hurtigt.

Emil talte ikke om andet end Diesel hele eftermiddagen/aftenen, og han bestemte, at den servicehund han får, skal hedde Diesel.

Kl. 20 om aftenen ringede Christian. Han og Hanne havde besluttet, at Diesel var det rigtige match for Emil, selvom en anden egentlig skulle have den.

Så nu skulle vi ”bare” vente, til Diesel var trænet færdig, specielt til Emil. Vi var med til en træningsdag, Emil og Diesel trænede og lærte hinanden bedre at kende.

Endelig den 11. juni 2009 flyttede Diesel ind. Christian trænede med os og Diesel i flere dage, og det var rigtig godt. Jeg ringer også til Christian indimellem og får gode råd omkring træningen.

Diesel har virkelig en god effekt på Emil. 14 dage efter hun flyttede ind, tog vi på ferie. Ferie betyder for Emil, at den trygge, daglige rutine bliver brudt. Det bryder han sig ikke om og har det svært/dårligt de første dage. Men det gik rigtig godt i år, og han nød ferien.

Emil bryder sig ikke om berøring; at blive nusset i håret, få kys og kram eller bare at blive nusset på ryggen. Men efter Diesel er flyttet ind, er Emil begyndt at give spontane knus, og vi kan indimellem forsigtigt nusse ham. Det er virkelig dejligt og meget stort for os alle. Emil er også begyndt at udtrykke sine følelser verbalt – det har han aldrig gjort før.

Når Emil er ked, bange eller har slået sig, så er det stensikkert, at Diesel skal komme og trøste ham, og det gør hun gladelig, hun lægger sig hos Emil og slikker hans tårer væk.

For noget tid siden slog Emil sin ryg voldsomt, og da vi ventede på ambulancen, ville Emil have Diesel op i min seng, som han lå i. Diesel må normalt ikke komme op i min seng, så der skulle meget overtalelse og mange godbidder til, før hun hoppede op og lagde sit hoved i hans skød. Der lå hun, til ambulancen kom, og Emil glemte helt at være bange for ambulancemændene og alt deres grej. Heldigvis slap Emil uden men.

Emil er også startet i skole og SFO uden nogen problemer. Det havde ingen regnet med, og vi var forberedt til tænderne på, at det ville blive meget hårdt for ham. Jeg er sikker på, at skolens stramme struktur og Diesel-effekten er medvirkende til, at Emil klarer det så godt.

Så Diesel er noget helt specielt, og hun og Emil er et fantastisk, uadskilleligt team.

1 Kommentar

  1. Sidder med tårerne trillende ned ad kinderne. Så skøn og rørende en historie! Hvor er jeg glad på jeres vegne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2019

Tema af Anders NorenOp ↑