AnnemetteOgBoosterAnnemette og Buster 2012

”Åh Buster, åh Buster

Som sprunget ud af et eventyr…

Åh Buster, åh Buster

Buster kan noget andre ikke kan Han har nemlig lært at trylle…”

Jeg var så heldig at møde Nanna og hendes skønne og dygtige servicehund Futte igennem en patientforening i efteråret 2011. Jeg blev meget interesseret i, hvad Futte hjalp Nanna med, og fandt ud af, det var mange af de samme ting, jeg havde problemer med. Nanna var meget sød og hjælpsom til at svare på alle mine mange spørgsmål. Derefter brugte jeg en måneds tid på, at overveje om det var noget jeg kunne klare, og om mit netværk ville hjælpe med at lufte og passe en servicehund når jeg ikke selv kunne. Da jeg nåede frem til, at det kunne jeg godt, ringede jeg til Hanne og fik stillet en bunke spørgsmål. Så der gik ikke lang tid før jeg fik sendt en ansøgning af sted og fik besøg af Jan og Christian. Efter besøget gik den ulidelige og lange ventetid i gang. Der gik heldigvis ikke mere end nogle måneder, før jeg blev ringet op og fik at vide, at der var fundet en mulig servicehund til mig. Dette var desværre ikke tilfældet, da den var for mindre, fordi jeg ikke kan bukke mig så langt ned. Det var rigtig svært at skulle sige nej, da den var utrolig sød og jeg var selvfølgelig også bange for at blive sat nederst på ventelisten. Hanne var dog utrolig forstående og da vi havde fået talt lidt mere om tingene, fortalte hun, der var en større servicehund, som nok var den rette for mig. Så d. 2. maj 2012 fik jeg besøg af Jan og Buster og var solgt lige med det samme. Jeg kunne ikke ønske mig bedre træner eller hund. Jan er yderst kompetent og give gerne gode råd, der har hjulpet mig meget. Det jeg bruger Buster til: Jeg har en bindevævssygdom, Ehlers Danlos syndrom, som bevirker mine led ofte delvist eller helt går af led. Derfor er det en stor hjælp og gør mig mere uafhængig af andre, når Buster hjælper med at samle ting op, åbne de nederste skuffer og bære ting. Derudover har Buster hjulpet mig med at åbne mig mere for andre og fortælle om min sygdom. Man kan nemlig ikke altid se, at jeg har nogle udfordringer, andre ikke har. Det har specielt været godt, da jeg startede med at læse på universitetet i efteråret 2012. Jeg blev nødt til at forholde mig til mine vilkår, da jeg har Buster med på studiet og i den forbindelse får en masse spørgsmål. Jeg er kun blevet mødt med forståelse, og de fleste er overrasket over, hvor stille og rolig Buster er. Han ligger helt stille, når jeg har undervisning eller forelæsning. Kærlig hilsen Buster og Annemette