MaleneOgPyrusDen 1. oktober 2007 fik jeg en rigtig god ven. Min bedste ven er nu en dejlig Golden Retriever ved navn Pyrus. Lige fra første øjekast blev Pyrus og jeg glade for hinanden. Alt imens jeg fik information om, hvilken hund Pyrus er, og hvordan han skal passes med hensyn til foder og lignende, traskede Pyrus rundt i mit hus og begyndte at finde sig til rette. Det var næsten, som om han vidste, at det var hans nye hjem. Efter en halv times tid kom han hen til mig, kiggede op på mig med de vådeste, dejligste hundeøjne, hvorefter han hoppede op på mit armlæn med begge forpoter og gav mig et knus. Fra det øjeblik af vidste jeg, at Pyrus var min.

Jeg er en pige på 25 år med muskelsvind, og til daglig læser jeg til socialrådgiver i Nykøbing F. Jeg er bevilget døgnhjælp og har på nuværende tidspunkt 6 ansatte, der skiftevis hjælper mig med de ting, jeg ikke selv kan. Jeg søgte oprindeligt en socialhund, men efter samtale med Servicehundefonden blev vi hurtigt enige om, at det var en servicehund, jeg havde brug for.

Pyrus kan rigtig mange ting. Det er rart, at hjælperne trækker sig til siden engang imellem, så privatlivet stadig bevares.

Sjovt nok så taber jeg altid alting, når jeg er alene, men så er det jo godt, at jeg har Pyrus. Pyrus kommer altid og samler ting op for mig, også selvom han ligger og drømmer den dejligste drøm.

Det er skægt at se, for Pyrus kan se så bedrøvet, træt og doven ud, men når han har gjort sit arbejde, er han glad, frisk og frejdig igen. Pyrus er også trænet til at åbne skuffer og skabe for mig.

Når jeg “kører” tur med ham, og jeg taber hans hundesnor, giver han mig den igen. Det er nogle gange lidt koldt med alle de gåture, men at se hans glæde over at komme ud og lege giver jo nærmest én varmen igen.

Jeg har selv lært Pyrus at rulle rundt. Det er egentlig mest for sjov, men når jeg sidder med godbidder i hånden, ruller han rundt på livet løs, indtil jeg overgiver mig og giver ham nogle.

Pyrus er utrolig glad for mad, al slags mad og også det, der ikke er beregnet som mad. Der er ikke det legetøj, Pyrus ikke kan bide i stykker. På et tidspunkt købte jeg en tennisbold til ham. Jeg kastede den til ham, og han kom med den igen, men pludselig synes han, det er kedeligt og lægger sig ned og gnasker og slikker på den. Jeg købte en aktivitetsbold og lagde en masse små godbidder i den, fordi han skulle være alene hjemme. Da jeg kom hjem fra skole, var den her hårde bold pludselig ikke så svær at få godbidderne ud af, da Pyrus havde lavet omtrent 25 ekstra huller i den.

Pyrus har en fantastisk charme, og alle elsker ham. Og Pyrus elsker alle, simpelthen alle mennesker. Pyrus er ikke i tvivl om, at han er dejlig at se på, så det er nogle gange svært at forklare andre mennesker, at de ikke lige skal klappe ham, mens han udfører et stykke arbejde. Hvis jeg da ikke havde en kæreste, er jeg sikker på, at jeg kunne score én bare ved hjælp af Pyrus – He he!

Nå, men det var lidt om min dejlige hund Pyrus. Jeg håber, at jeg vil få mange flere fantastiske oplevelser med ham fremover. Det er jeg sikker på!!

Jeg kan kun anbefale hundeelskere med handicap at kontakte Servicehundefonden, hvis de går med overvejelser om at anskaffe sig en hund!

Af Malene Jensen