CarinaOgMilleFrontDet at have fået en servicehund har betydet meget for mig.

Jeg er en pige fra 1987, der som barn, fik en akut hjerneskade, som med alderen satte sine spor, både psykisk og fysisk…. Jeg blev mere og mere indelukket, ked af det, og havde fysiske problemer, dårlig balance, rysteture, svimmelhed når jeg skulle samle ting op jeg havde tabt. Min motorik er ikke ret god, trods træning.

I 2008 fik jeg diagnosen skizofreni, som følge af hjerneskaden. Udover det, har jeg en form for migræne og en nerve sygdom i hjernen som gør at jeg i perioder har svært ved at holde balancen, svimmelhed, og følelsen af at miste kræfter i arme og ben….

Jeg har så siden 2009 haft Mille, som er min servicehund

– hun hjælper mig meget i hverdagen, både med praktiske ting og hun er også min bedste ven – min støtte fysisk og psykisk….. De sidste par år, har min fysiske sygdom taget til, og Milles job har derfor betydet meget for mig, hun er en god og kærlig hund. Udover den praktiske hjælp, hjælper hun meget på min angst, hun reagere på lyde, så er mit hoved fuld af stemmer og tanker, og jeg bliver i tvivl om er virkeligt, kan jeg se på hende, reagere hun ikke, er der ikke noget… Hun er altid glad for at se mig, og kan tydeligt mærke på mig, hvis jeg har det dårligt, så bliver hun meget omsorgsfuld.

Hun skaber tryghed for mig…

Jeg er tit meget alene hjemme, da min mand er prof. soldat, og er til tider på øvelser, kursus og udsendt, op til 6-7 måneder af gangen. Derfor nyder jeg denne kontakt til min hund Mille… Hun passer på mig, og er der altid til at få et knus. Mille er ligeså højt elsket som et lille barn ville være…. Har hun det dårligt, har jeg det også dårligt.. Hun er en rigtig mor hund 🙂 Jeg er rigtig glad for at jeg er kommet i kontakt med servicehundefonden, søde og meget dygtige trænere… Altid klar på at hjælpe…. Det er godt, der findes mennesker som opretter sådanne fonde, og hjælper os som har brug for det…

Mange mange tak herfra Mille og jeg, Carina.