Vi er en gruppe instruktører med mangeårig erfaring i træning af specialhunde og har baggrund i kompenserende specialundervisning, problemløsning, indlæring og adfærds-psykologi samt i at sammensætte det rette team.

HANNE TROENSEGAARD

image

Hanne er professionel hundetræner og har haft en lang karriere som konkurrencehundefører på internationalt plan. Hun startede i 1989 som førerhundeinstruktør for Dansk Blindesamfund og har uddannet over 250 førerhunde.

Siden 2006 har Hanne uddannet mere end 70 servicehunde for Servicehundefonden / Servicehundeforeningen. Hanne har derved meget stor erfaring i at udvælge og uddanne hunde og efterfølgende få brugeren til at få det bedst mulige ud af samarbejdet med hunden.

Hanne har sideløbende med sin instruktørvirksomhed arbejdet som hundeadfærdsbehandler og har derigennem hjulpet mange med både adfærdsproblemer og træningsløsninger.

 

KENNETH ØSTEN

KennethOEstenKenneth blev i 2008 uddannet dyrepasser, hvor hans fokus var hundens flokadfærd mellem artsfælder samt hundens adfærd overfor mennesker. Efterfølgende arbejdede Kenneth en årrække på et af landes førende dyrehospitaler. Han har derfor tilegnet sig en bred viden om adfærd, pleje og sundhed hos hunde.

I 2016 blev Kenneth uddannet sygeplejerske, og arbejder nu på Akutmodtagelsen, hvor han hver dag møder mennesker med vidt forskellige fysiske og psykiske lidelser. Arbejdet som sygeplejerske understøtter den menneskelig tilgang vi ønsker at give til brugerne af servicehunde.

Kenneth har siden 2003 fulgt arbejdet med træning af førerhunde og i 2006 startede han som aspirant til servicehundeinstruktør.
Siden 2012 har Kenneth fungeret som instruktør, og trænet og uddannet flere servicehunde samt stået for flere fællesarrangementer for servicehundebrugerne rundt om i landet.

 

CHRISTIAN CHRISTENSEN


Christian er politiassistent og har været hundefører i politiet siden 1992. De første 12 år som tjenestehundefører med en schæferhund og siden 2004 sprængstofhundefører med en engelsk springerspaniel.

Sideløbende med arbejdet med egen hund fungerer Christian som instruktør på politihundeskolen, ligesom han er mentaltestleder af politiets hunde.

Siden 2004 har Christian været førerhundeinstruktør for Dansk Blindesamfund og siden 2007 endvidere instruktør for Servicehundefonden.

Christian har gennem sit arbejde fået stor erfaring i test og bedømmelse af hundes såvel adfærds- som brugsmæssige evner.

 

Jan Madsen

Tekst kommer snart

Tine Vind Lübker

Tekst kommer snart

Bodil H. Støvring-Nielsen

Tekst kommer snart

Thomas Troensegaard

Tekst kommer snart