bertil og FieServicehunde kan være af mange forskellige racer, idet det mere handler om hundens væsen/temperament end om race.

Vi har god erfaring med Golden Retriever og Labrador samt blandinger, hvor disse racer indgår.

Voldsomme og dominerende racer bruger vi ikke

Vi er til stadighed interesseret i egnede hunde, så kan du af den ene eller den anden grund ikke længere have din hund, må du meget gerne kontakte os.
SERVICEHUNDETYPER
Der findes flere forskellige typer servicehunde

Hos Servicehundeforeningen har vi valgt at koncentrere os om:

  • Servicehunde til psykisk syge
  • Servicehunde til fysisk handicappede.
  • Førerhunde

UDVÆLGELSE

I en grundig testperiode på 21 dage bliver hunden prøvet i hjemlige omgivelser og på stærkt trafikerede steder for at sikre, at oplevelser, der for hunden kan virke voldsomme, ikke udløser intolerance hos hunden.

Vi tester hundens adfærd over for voksne og børn i forskellige situationer, ligesom vi tester hundens adfærd over for andre hunde og dyr i øvrigt.

Endvidere bliver hundene mentaltestet af en af vore instruktører, der har mentaltestuddannelse.

OBS OBS

Vi kan desværre ikke være behjælpelige med at optræne/godkende din hund til servicehund, hvis du selv har anskaffet den inden din henvendelse til os, da vi kun bruger hunde vi selv har testet og fundet egnet.