Vi søger familier eller personer, der har lyst til at socialisere vores hunde til de når en alder, hvor de kan tages i træning af en af vores instruktører.
I foderværts perioden har man et tæt samarbejde med servicehundeforeningen, der bistår med råd og vejledning, ligesom man vil få regelmæssige besøg af en vores instruktører, så hvalpen står bedst mulig rustet til sit fremtidige liv som servicehund.

 

 

Her beskriver Kirsten og Henrik opgaven som foderværtsfamilie.

Vi har indtil videre været foderværter 5 gange og skal det helt sikkert igen. Vi får hvalpene når de er 8 uger gamle og har dem til de er ca. 7 måneder gamle. Herefter gives de videre til specialtræning hos de yderst kompetente instruktører i Servicehundeforeningen.

Vores opgave i de ca. 5 måneder hvor hvalpene er hos os er bl.a. at:

  • Gøre dem renlige
  • Socialisere dem, så de kan færdes trygt i så mange forskellige miljøer som muligt
  • Lave grundtræning med dem, så de dels finder glæde ved træning og dels kan nogle af de mest grundlæggende ting som det forventes en god hund kan
  • At skabe et godt fundament for en kommende servicehund

Hvorfor gør I det?

Vi elsker hunde og vi vil samtidig gerne yde noget frivilligt arbejde, der er meningsfyldt. Servicehunde bidrager til at mennesker med særlige behov får en enestående hjælp i deres hverdag – og det kan da næppe være mere meningsfyldt.
Samtidig gør vi det også for vores egen skyld – tænk engang hvor privilegeret det er at ha’ en hvalp, som man kan se vokse op og blive dygtig og harmonisk. Og så er det sjovt – for hvalpe laver næsten altid ”skøre” ting, som det er svært ikke at grine af. Endelig så er det også lærerigt – ikke mindst pga. den dialog vi har med Servicehundeforeningen. De følger løbende med i hundens (og vores) udvikling sammen. Hvis vi er i tvivl om det mindste, så står Servicehundeforeningen altid og hurtigt klar med gode råd – og det virker!!! Vi havde selv hund i 12 år før vi blev foderværter, og vi troede vi vidste meget om hunde. Jeg må sige vi er blevet meget klogere. Vi når ikke instruktørerne i Servicehundeforeningen til anklerne. Når f.eks. Cheftræner Hanne Troensegaard skal rette op på ”unoder” hos hvalpene (eller os), så tager det som hovedregel under 5-10 minutter og det er ofte blot en lille ting i træningen der gør den store forskel. Hanne har nogle helt unikke kompetencer omkring hunde, så vi suger til os – alt hvad vi kan. Det er simpelthen så lærerigt for os og vi bliver bedre for hver gang.

Hvad kræver det?

Det kræver selvfølgelig tid og overskud, men allervigtigst er lysten til at være der for hvalpen. Det er også hensigtsmæssigt, hvis der er nogle fysiske rammer der gør at hvalpen kommer ud – og gerne mange gange på en dag. Vi er samtidig så privilegeret, at den ene af os primært arbejder hjemmefra og den anden arbejder på skæve arbejdstider, så hvalpen har ofte en af os hos sig og hvis den er alene hjemme, så er det kun nogle få timer ad gangen. En hvalp sover mange timer, men er også meget ”på” når de er vågne. Vi har organiseret vores hjem, så den har god plads når den er alene uden at den samtidig kan ”splitte” hjemmet ad, så det er ikke noget problem.
En servicehund er også en familiehund, men den er mere end det og derfor er der nogle ting som vi som foderværter ikke må – f.eks. at kaste pind eller bold, da det øger hundens jagt-instinkt. Det er jo ikke så smart at hunden pisker afsted hvis den ser en bold og den samtidig skal fungere som en blid servicehund.

Men det er små ting, og vi får masser af andre øvelser/lege af Servicehundeforeningen som til fulde indfrier både vores og hundens behov.

Er det ikke hårdt at skulle aflevere dem igen?

Det er nok det spørgsmål vi oftest får fra vores omgangskreds. Og jo, vi fælder næsten altid en tåre når vi afleverer dem til Servicehundeforeningen. Men det er også med stolthed at vi afleverer en ung hund, der nu skal ud og arbejde ”rigtigt”, for det elsker de fleste hunde. Samtidig så véd vi, at hundene får det rigtig godt, fordi Servicehundeforeningen gør rigtig meget ud af, at lave det rigtige ”match” imellem hund og bruger.
Vi får også små historier om hvordan de hvalpe vi har været foderværter for klarer sig – og det er meget værdifuldt for os.

Samtidig, så har vi friheden til som foderværter at vurdere om vi ønsker en ny hvalp umiddelbart efter vi har afleveret eller om vi vil holde en pause før vi igen får en hvalp. Så det er næsten som at få sin egen hund, men uden at være forpligtet 10-15 år frem.