Kategori: Testimonial (side 1 af 5)

Michael og Balder

Jeg er diagnosticeret med PTSD, socialfobi, angst og depression.

Jeg fik min servicehund Balder d. 2. december 2018.

De første par dage sørgede Servicehundeforeningens træner Bodil samt formand Hanne for at jeg fik lært at “bruge” Balder.

I dag taler jeg om tiden “før og EFTER Balder”, inden jeg fik Balder så havde jeg bl.a. meget svært ved at komme ud og handle, færdes udenfor osv.

I dag får jeg stadig angstanfald, er stadig udfordret når jeg er rundt omkring, men der oplever jeg at Balder er blevet god til at “læse og føle” mig, så han sørger for at jeg “flytter fokus” fra mine følelser og tanker og over til ham.

Jeg oplever når jeg får et angstanfald, at jeg bliver meget indelukket, der sker det tit at Balder med sin snude “skubber” til min hånd og vil have min opmærksomhed så jeg ikke har fokus på min angst.

Tidligere kunne der gå flere dage hvor jeg ikke kunne overskue at komme udenfor pga. mine diagnoser, men efter jeg har fået Balder så kommer jeg ud flere gange om dage og ved at Balder kan komme med i Supermarkeder osv. så har jeg “nemmere” ved at håndtere indkøb, restaurants besøg osv.

Jeg har aldrig fortrudt at jeg har fået Balder, den støtte han giver kan ikke beskrives i ord.

Sidst men ikke mindst vil jeg også nævne og sende en STOR TAK til Servicehundeforeningen som har støttet mig utroligt meget i forhold til at lære Balder at kende, at vedligeholde træningen og med masser af gode råd både med foder, pleje osv.

Louise og Sniffer

Jeg fik sniffer i 2011. Hun er en sort formel 1 labrador. 

Og hun hoppede lige ind i mit liv.  

Jeg har angst og lider af  depression. 

Sniffer formår at give mig skubbet og dagligdags gøremål bliver opfyldt i form af, at få sniffer ud og gå tur. Bare sådan ting som at stå op om morgenen kan være svært, men at man har en servicehund gør at man har et ansvar og Sniffer søger den sociale kontakt allerede fra morgenstunden.

Det ansvar elsker jeg, for uden Sniffer var jeg sikkert meget mere syg, ja i værste fald havde jeg givet helt op, det kan jeg ikke, når jeg har min hund. 

Alle jeg kender og alle jeg møder på min vej, finder Sniffer sød, meget opdraget og nem, men når hun er på arbejde kender hun godt regel nummer 1 –  ikke snak med andre, for så bliver mor nervøs.

Ting såsom at hun kan værre alene hjemme uden at splitte hytten ad, kører bil, ikke hopper i sengen, ikke hopper op af folk, ikke bider eller andet unødvendigt, gør at jeg kan have hende med alle steder fx ud og handle eller på arbejde. Hun giver mig den tryghed jeg mangler således at jeg ikke får unødig angst anfald.

Jeg er er evigt taknemmelig og det beriger mit liv i den grad.

Fra at side og glo ind i en væg til at have en dialog med andre mennesker og frisk luft samt grin over en fjolle ting hunden gør, så får jeg nu et smil i ansigtet.

Julie og Indy

Hvorfor Indy er i top 3 over beste ting der er sket for mig.

Jeg fik Indy for omkring 1 år siden og nu kan jeg slet ikke forstille mig et liv uden ham. Jeg har asperger og ADD og så har jeg været meget selvskadende. Inden jeg fik Indy kom jeg næsten aldrig ud af min lejlighed og jeg var aldrig i byen og handle eller i biografen eller sådan noget. Jeg var ked af det og deprimeret og jeg skadede mig selv. Men så fik jeg Indy! Og han er den største hjælp jeg nogensinde har fået!  
Når jeg begynder og få det svært, jeg bliver ked af det og sur måske, så kommer Indy. Han står ved siden af mig og får mig til at sætte mig på gulvet, så trygger han hovedet ind i mig og jeg nuser ham og krammer ham. Efter lidt tid er jeg faldet til ro, så får jeg ham måske til ligge sig på mine ben. Andre gange ligger jeg mig bare ned og så ligger han lige ved siden af mig og venter på jeg er klar igen. 
Når vi er ude og handle eller bare på tur er han altid med. Han er min marker og han gør mig tryg. Og han er et utrolig godt emne at snakke om og så synes de fleste jo han er så sød! 
Vi træner også en masse, det gør mig så glad specielt når man skal rose en masse så kan man ikke lade vær med at blive glad.
Så inden jeg fik ham kom jeg aldrig ud jeg var ked af det og deprimeret og jeg skadede mig selv.
Efter jeg har fået ham er jeg glad for det meste og når jeg ikke er hjælper han mig, jeg skader ikke mig selv og jeg kommer ud mange gange om dagen.

Odin og Camilla

Jeg fik Odin for 9 måneder siden , han har gjort så meget for mig, han gør mig til et helt andet menneske, han har hjulpet mig meget mere end jeg nogensinde havde forestillet mig da jeg søgte om at få en service hund.

Før jeg fik Odin kunne jeg have mange angst anfald i løbet af en dag, nu bliver jeg kun nervøs. Jeg har haft 3-4 angst anfald i de 9 måneder jeg har haft ham. Alle gange har været i situationer hvor Odin ikke kunne komme med mig.

Han gør at jeg kommer ud hverdag og har mod på at snakke med andre mennesker, Noget som ikke var en mulighed før jeg fik ham, der fik jeg angst anfald bare nogen sagde noget til mig. Jeg møder andre hunde ejere hvor vi ender med at gå tur sammen og snakke mens hundene går og snuser, jeg havde aldrig troet at han skulle give mig mod til at kunne snakke med andre.

Vi kommer i butikker og tager selv bussen, alt mit fokus er på ham, og når tingene presser på så er han rigtig god til at hjælpe med at fjerne mit fokus fra alt andet. Han er et rigtig pjat hoved så hvis min fokus fra ham fjerner sig så ligger han sin våde kolde snude på min hånd. Så kommer mit fokus hurtigt tilbage på ham 

Når jeg har en svær dag så ligger vi og putter, og vi går en ekstra lang tur og får trænet. Han gør at jeg kommer ud hverdag, selv når jeg ikke rigtig har lysten. Når vi først er kommet ud gør det mig glad at se ham løbe rundt og snuse og se glæden i ham.

Før jeg fik Odin sov jeg sjældent igennem sov 3-4 timer i døgnet og fungerede ikke som jeg burde. Jeg kunne vågne flere gange med angst anfald, men efter jeg har fået ham sover jeg igennem og min psyke er blevet mere stabil. Og det kan gå flere uger imellem mine virkelig dårlige dage.

At få en service hund er det bedste der er sket for mig, jeg er blevet mere selvstændig og han har bragt så meget glæde og tryghed ind i mit liv.

Vh Camilla og Odin

Anne og Max

For lidt over et år siden fik jeg min servicehund Max.

At have Max til at hjælpe og støtte hver dag har forandret mit liv meget.

Faktisk så meget at jeg for første gang i 16 år får mulighed for at at flytte i egen lejlighed sidst på sommeren.

Jeg er glad for at min kommune kunne se fordelen i at give mig en servicehund og jeg er meget glad for Servicehundeforeningens 

Anne med sin servicehund Max

hjælp og støtte.

Sofie og Mille

SofieOgMille

Signe og Nana

SigneOgNanaTraeningIshoej2011

Ole og Aslan

OleHorsen2011OleMedServiceHundOleOgAslan

Nicholine og Loke

NicholineOgLoke

Nanna og Futte

NannaOgFutte

Ældre indlæg

© 2019

Tema af Anders NorenOp ↑