Kategori: Teams (side 2 af 3)

Maj-Britt og Mille

MajBrittOgMille MajBrittOgMillePåCafe

Kalle og Frida

KalleOgFridaTraenerHorsens2011

Julie og Coco

JulieOgCoco

John og Echo

JohnOgEcho

Johan og Max

Johan_og_Max

Joachim og Chili

JoachimOgChili2

Henrik og Pippi

HenrikBoerstingOgPipi

Henriette og Bubber

BubberogHenriette2012Jeg har nu haft Bubber i lidt over 5 år og nu er jeg nødt til at fortælle, hvilken vidunderlig hjælp han er for mig.

Bubber hjælper ikke blot med at samle tabte ting op og tage jakker, sko, strømper og bluser af samt åbne og lukke døre. Nej, Bubber kom på skole, da jeg havde haft ham ca. ½år, for at blive signalhund. Han var væk en måned og da han kom tilbage, havde han lært at reagere på dørklokke, mobiltelefon, vækkeur mm.

Uden Bubber ville det være svært for mig at klare min hverdag. Han giver mig tryghed og støtter mig på alle måder. Uden ham ville jeg føle mig utryg i mit eget hjem; men han spreder ro og glæde om sig. Når jeg har en dårlig dag, er han meget omsorgsfuld og opmærksom på mig. Når jeg har en god dag, er han fuld af spilopper og glæde. To dage er ikke ens sammen med Bubber. Han kan stadig overraske mig med ting, han selv har besluttet sig for at tage sig af.

For et par år siden fik jeg problemer med indeklemte nerver og blodkar i kraniet. Der går nerver og blodkar fra hjernen op igennem kraniet, henover issen og ned igen. Pga. min medfødte knoglesygdom lukker alle åbninger i knoglerne sig mere eller mindre og det giver diverse problemer for mig. Dette gav mig også problemer med at holde balancen, når jeg gik ude og jeg blev let svimmel. Det mærkede Bubber og helt af sig selv begyndte han at gå tæt ved siden af mig og nu kan jeg ikke undvære min ”støtte”-pædagog.

Jeg har købt en speciel sele fra USA og når Bubber har den på, kan jeg gå meget længere end ellers. Og så kan jeg klare ret ujævnt terræn, trapper mm.

Som sagt er jeg født med en sjælden knoglesygdom, som i daglig tale kaldes OSCS. Der er kun ca. 20 mennesker med den lidelse i verden og pt. er jeg den eneste i Danmark. Det giver mange problemer, da lægerne ikke har fortilfælde at støtte sig til i deres behandling af mig og jeg er nærmest forsøgskanin. Men det, at jeg har Bubber giver mig fornyet energi og livsmod, for uanset hvordan jeg har det, skal han luftes og fodres og leges med mm.

Det bedste ved Bubber er, at han gør mig så tryg, at jeg tør køre det meste af Midtjylland rundt på min trehjulede scooter, for jeg ved, Bubber passer på mig og skaffer hjælp, hvis jeg får det dårligt.

Så jeg er SÅ taknemmelig for at have fået ham, for han sætter mig i stand til at leve et ret så normalt liv.

Hanne og Sally

JEG HAR IKKE VUNDET I LOTTO, – MEN JEG HAR VUNDET DEN ALLER, ALLER STØRSTE GEVINST

NEMLIG: MIN DEJLIGE SKØNNE SALLY – STØRRE GLÆDE OG LYKKE, FINDES SIMPELTHEN IKKE

HanneOgSally_001I hele mit mit voksne liv har jeg haft hund. Men da min gamle hund døde, var jeg indstillet på, at det nu var slut.
Jeg har mange problemer med min ryg efter 2 operationer. Så det at skulle træne en hvalp op igen har jeg simpelthen ikke helbred til mere. Og en voksen hund fra et internat eller lignende, havde jeg ikke mod på. Jeg var bange for at få en hund, som jeg ikke magtede.
Mit helbred er begrænset af bl.a. smerter. Min dag skal være et planlagt miks af aktivitet og hvile, så går det. Men tomheden, og gåturene uden hund, var næsten ikke til at bære. Det blev meget anstrengende at være positiv. Jeg var godt nok ked af det.

Jeg kendte servicehundefonden igennem min veninde, hvis barnebarn har den skønneste servicehund. Så derfor sendte jeg en ansøgning. Jeg så det som den sidste udvej, for at få hund igen.

Det var en stor, og spændende dag, da Hanne og Therese kom på besøg. Jeg glemmer den aldrig. De fortalte om det en servicehund kan hjælpe med. Det havde jeg slet ikke troet. Og nu hvor jeg har Sally, må jeg indrømme at det er en fantastisk løsning og hjælp for mig. Jeg blev jublende glad ,da jeg blev godkendt. Jeg tror jeg ringede alle op som jeg kender, efter at de gik. Det var svært at rumme den store glæde, den måtte bare deles ud.

Foruden at Sally samler ting op for mig jeg taber, så hjælper hun mig med vasketøjet. Jeg kan bare mærke hvor meget det har aflastet mig. Og hun elsker at hjælpe. Selvom det ser ud som om hun sover, så kommer hun løbende når vaskemaskinen stopper, står og logrer med halen og har et skønt udtryk i øjnene. Som om hun siger: “SKAL JEG HJÆLPE” Hun er bare sådan en glad og hjælpsom hund. Jeg har aldrig noget til at ligge og flyde på gulvet mere. Når jeg har gæster som sætter deres sko i gangen, kommer hun ind og afleverer dem til mig. Der skal kun stå mine. Vi skal ha orden i tingene, ser det ud til at hun syntes. Men hun er også smart. Hvis hun får lyst til en ekstra godbid går hun ud i vasketøjskurven og kommer meget stolt ind med et stk. tøj til mig. Så nu skal jeg huske at lukke døren derud til. Jeg skal jo passe på hendes vægt. Hun skal være sund og rask. Vi skal ha mange år sammen.

Det var den 15.Januar 2013 Sally flyttede ind hos mig og hun faldt bare til med det samme. Jeg havde tænkt hvordan det ville være med “sådan en stor hund”. Jeg havde kun haft små hunde. Så da min søster ringede dagen efter for at høre hvordan hun havde sovet og hvordan det var med en stor hund, ja så havde jeg allerede glemt alt om min bekymring.

Sally vandt også min families hjerter ved første møde. Mine børnebørn har fået en rigtig hundeven. De elsker hende og hun dem. Det er så dejligt at de kan opleve det fællesskab, man kan ha med en god hund. Her i vores lille by har hun også fået en masse hilsevenner. Både med og uden hunde. Jeg har aldrig kendt så mange i de 6 år jeg har boet her, som jeg gør nu.

Stor tak for Servicehundefonden. Tak til alle der har med alt det administrative at gøre. Alle foderværterne og deres store arbejde. Alle træner og instruktører og Hanne og Christian for deres store tålmodighed og imødekommenhed, der er altid hjælp at få og svar på alle spørgsmål. Tak for jeres måde at være på.

Jeg kommer aldrig til at takke nok. Jeg har et skønt liv med Sally og glædes hver dag over hende og hendes dejlige hundesind.

JEG HAR FÅET DEN STØRSTE GEVINST, JEG KUNNE VINDE.

Claus og Frederik

ClausOgFrederik

Ældre indlæg Nyere indlæg

© 2019

Tema af Anders NorenOp ↑